Jeg var så sikker på at du var min eneste ene?
Du var som ingen andre.
Den jeg har elsket mest af alle
Så hvorfor fuck ku jeg ingengang fortælle dig sandheden?
Jeg forstår det ikke selv.
Var jeg for bange for at miste dig?
Var jeg for bange for ansvaret?
Ville ønske jeg kunne finde svaret.
Denne gang har jeg selv været skyld i at miste den jeg elsker mest
Plus at jeg også har mistet de fleste af mine vener
Hvad har jeg tilbage?
Hvad har jeg at leve for?
Et helt liv uden dig?
Kan ingengang forestille mig det.
Det bliver alt for trist uden dig.
Du var den der kunne få mig i godt humør når jeg var nede
Du var den som virkelig kunne se hvem jeg rigtigt er i stedet for at se på hvordan jeg ser ud og normalt opfører mig
Du kunne se helt ind i mit inderste?
Hvorfor har jeg givet afkald på alt det ved en fucking løgn?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar